Mosaikker

Lidt om mine Mosaikker

Min Mosaik-serie er inspireret af mine rejser rundt i Marokko. Her blev jeg dybt fascineret af de smukke mosaikker og kakler. Det resulterede i hundredvis af fotos, som jeg efterfølgende har arbejdet videre med. Forstørret, formindsket og sat sammen på nye måder. Efterfølgende har jeg overført farvepigmentet – fra print af de bearbejdede fotos, på en baggrund af akvarel. Herved opnås en gennemsigtighed, hvor lagene bliver transparente. Dernæst har jeg arbejdet på at opnå et slidt udtryk, da mosaikker er meget gamle. I det øverste felt er der arbejdet med oliefarver. De farvede felter og stregerne er min nyfortolkning af mosaikkerne.

På den måde mødes fortiden med nutiden.