Æstetik og håndværk
Om kunstneren Susanne Flodgaard
Af kunstrådgiver, skribent og blogger Connie Boe Boss
EN RØD TRÅD I DET MANGFOLDIGE
Susanne Flodgaard (1958) arbejder indenfor flere forskellige medier: Oliemaleri, mixed media på kobbertrykspapir og grafik.
Oliemalerierne fremstår meget stoflige p.gr.a. de mange lag maling de påføres. Hun kan lide oliemaleriets langstrakte proces og at billedet ikke kan fremskyndes.
I sine mixed media værker eksperimenterer hun og bruger sine selvudviklede teknikker, hvor igen stoflighed og sanselighed i udtrykket fremkommer når hun udfordrer sig selv med forskellige materialer. Kunstneren fascineres af de mange billedudtryk og stemninger, der skabes i det teknisk udfordrende arbejde på papir og tiltaler hendes grundighed. I den sidste tid er grafikken også kommet til som en ny måde at arbejde på.
Susanne Flodgaard bruger primært jord- og havfarver, som hun selv blander på sin palette, og vælger hun en stærk farve, som f.eks. orange, er den stadig knækket og blandet op med flere andre farver og pigmenter. Farvers indvirkning på hinanden optager hende og hendes særlige douche, afdæmpede palet bevirker i høj grad at øjet finder ro i hendes værker.
Fælles for alle udtryksmåder er, at kunstneren ønsker at skabe et godt værk med både taktilitet og struktur, hvilende på det gode håndværk; og lige meget hvilket medie du møder hende i, vil den røde tråd være grundighed og æstetik.
ÆSTETIKKEN
Susanne Flodgaard værdsætter det æstetiske og harmoniske, i kunsten såvel som i livet. Det, hendes hænder skaber er altid udtryk for en afdæmpet æstetik uden larm, en særlig, fin skønhed, fremkommet ved vedholdende arbejde.
Formsprog, symbolik og farveholdning vidner om at det er et værk af Susanne Flodgaard. Hun afviger ikke pludseligt og laver noget helt andet, men holder sig i det organiske, naturlige og smukke – dét i naturen, hun elsker og de symboler, hvori hun ser mennesket.
Kunstneren behandler, gennem det æstetiske og poetiske maleriske sprog, spørgsmålet om relation og kommunikation mellem mennesker, ofte symboliseret i krukker, lappedykkere og naturens elementer.
SYMBOLER
Rigtig mange af Susanne Flodgaards billeder er bygget op omkring symboler. Det kan være krukker, lappedykkere, kaktusser…
Om alle disse symboler kan siges det samme, som kan siges om et menneske: En krukke kan være stor eller lille, gammel eller ny, gennemsigtig, skåret, skæv, smuk, bastant, tung… En lappedykker kan gøre sig til, kurtisere, søge kontakt, afvise, være fjollet… En kaktus kan klare sig i hårde tider, kan stikke, men også blomstre i de rette omgivelser…
Symbolerne forholder sig kommunikativt og relationelt til hinanden eller sig selv på linje med menneskets forholden sig, og dermed får hendes smukke værker en dybere betydning.
Hermed rammer hun noget emotionelt og genkendeligt i beskueren med stille værker, der ikke kommer springende ud i hovedet på publikum, men taler et tyst, poetisk sprog.
Det er kun beskuerens fantasi der sætter grænsen for paralleller og fortolkninger af hendes symbolsprog.
Susanne Flodgaard er medlem af kunstnersammenslutningen Vestjyske kunstnere.
Kontaktinformation:
Susanne Flodgaard
Solbakken 9
7500 Holstebro
Mobil: 40 76 59 70
Mail: flodgaard@mail.dk
https://www.flodgaard.dk/
https://www.instagram.com/susanneflodgaard/
https://www.facebook.com/BilledkunstnerSusanneFlodgaard
August 2023
I forbindelse med Thyholm Kunstforenings Sommerudstilling bragte den lokale avis en fin omtale af udstillingen med
keramiker Anne Hennig-Olsen og Susanne Flodgaard
I sensommeren 2016 kom Kulturkanalen på besøg hos mig.
Det resulterede i 3 TV programmer. Kig med, hvis du kunne tænke dig at høre om mit billedeunivers.
Billeder i Topklasse…
Er overskriften på en artikel bragt i henholdsvis Holstebro Ugepost og Holstebro Dagblad d. 3. og d. 8. september 2014 i anledning af udgivelsen af bogen “101 kunstnere” – 2014. Tom Jørgensen – kunstanmelder på Jyllands Posten & redaktør på Kunstavisen står bag bogen.
Jeg er så heldig at være præsenteret i bogen. Det er, jeg både glad og stolt over.
101 Kunstnere er udkommet én gang årligt i en længere årrække. Og det er altid en stor fornyelse at få den i hænderne. Bogen er spækket med god , inspirerende og spændende kunstnere.
Under overfladen…..
Af Tom Jørgensen – Kunstanmelder på Jyllands Posten og redaktør på Kunstavisen.
August 2014
”Under overfladen” hedder et af Susanne Flodgaards malerier. Mere end en tilfældig titel er det stort set en beskrivelse af, hvad hun gerne vil som billedkunstner. At gå ned under overfladen betyder at se i dybden. Og det er det, Susanne Flodgaard gør. Ikke tilfreds med ”kun” at lave dekorative sætstykker, undersøger hun i malerierne de eksistentielle, psykologiske og filosofiske problemstillinger, som ligger i det at være et menneske. Sorg, ensomhed, vrede, resignation er nogle af de temaer, hun bringer op i sin kunst, men man finder også den positive modpol: livsglæden, kærligheden og optimismen.
”I morgen var jeg altid en fri fugl” er et pessimistisk maleri. Den sprogligt set umulige og paradoksale titel henviser til den følelse, mange af os har en gang imellem: at vi ville være lykkelige, hvis bare en række ydre omstændigheder var anderledes. Underforstået, at vi glemmer at leve her og nu og at være tilfredse med det, vi har. At Susanne Flodgaard bruger en fugl som symbol på denne følelse – vi kan se dens to sorte øjne midt i billedet til venstre – er ikke vilkårligt. Fugle er normalt, ja, undskyld, frie fugle, og en fugl i et bur var i gamle dage et symbol på sjælens indespærring, på ufrihed og tvang.
I maleriet ser vi en oval form med mørke dystre farver på en lysere baggrund. Dette er Susanne Flodgaards måde at vise ufriheden og indestængtheden på. Fuglen, og dermed os, er spærret inde i et bur skabt af den selv.
På denne måde har malerierne altid et budskab. Et budskab, vi kan forholde os til. Ser man Susanne Flodgaards billeder, opdager man imidlertid en anden essentiel ting ved hendes kunst. Malerierne er utroligt stoflige bestående af mange lag oliemaling. Noget, der giver overfladen en næsten reliefagtig og meget fysisk virkende struktur. De to malerier af krukker gengivet på modsatte side er blevet efter inspiration fra en rejse i Marokko. Lavendelfarven, den glødende orange og de forskellige nuancer af turkis er ikke lige noget, vi finder i Danmark. Det gør man derimod i det Nordafrika, som gennem årene har været en åbenbaring for vestlige kunstnere som Matisse og Klee. De to malerier ulmer med en egen rolig styrke, som nærmere hører keramikkens verden til. Der er varme og sollys i billederne, men også en særegen mystik. Som er krukkerne ikke kun fysiske dagligdagsobjekter, men som fuglen symboler på menneskelige følelser, på urgamle erfaringer og betydninger, vi ikke længere forstår i dag, men som instinktivt taler til os. Det er Susanne Flodgaards fortjeneste som billedkunstner, at disse tanker og disse følelser vælder frem i os. Under overfladen.
I morgen var jeg altid en fri fugl…..
er overskriften på artiklen, som blev bragt i Holstebro Posten d. 5. februar 2014 – i forbindelse med udstilling på Holstebro Aktivitetscenter
De stilfærdige fortællinger.
Af Kirsten-Marie Hedeland – Tv programvært på ‘Kunst for tiden’ & skribent ved Kunstavisen.
Juli 2013
Når man møder Susanne Flodgaards værker, får man en oplevelse af ro og harmoni. Hendes billedlige univers er en spændende vandring gennem et kuperet terræn, hvor der gives plads til skønne naturoplevelser, humor, fordybelse og menneskelig eftertænksomhed. Hun skildrer med dybde naturen og landskaberne, og på en humoristisk måde giver hun fabler og fugle liv og stemmer. Hendes værker kommer i en lækker indpakning af bløde harmoniske og velafstemte farver. I hendes abstraktioner, der ikke umiddelbart giver nogen egentlig og direkte visuel fornemmelse af et landskab, gengives store velplacerede farvepartier, bakkerne, bjergene, havet, himlen og alt det andet smukke, der befinder sig i og omkring de elementer. Det flyder sammen på en fin måde uden markante afgrænsninger.
Susanne breder sig ud over flere udtryk inden for maleri, skulptur, sten og fotografi. I sine forskellige udtryksformer formår hun at lave det lækkert og indbydende. Den røde tråd går igen i hendes måde at fortolke og se på. Hun afviger ikke pludseligt og laver noget helt andet, men holder sig i det organiske, naturlige og det smukke – i naturen, men også i mennesket. Nysgerrigt og videbegærligt søger hun at dygtiggøre sig og finde nye måder at udtrykke sig på, men vælger med omhu, for det skal ikke afvige fra det, hun står for, og den hun er: En kunstner, der på sin egen rolige og målrettede facon har fundet et godt ståsted, som hun udforsker, tager til sig, fortolker og fortæller om. Det er ikke sikkert, hun forbliver på det sted. På et tidspunkt lokker måske noget nyt og andet en det, hun er vant til at arbejde med,
og måske vælger hun at forfølge det eller i hvert tal afprøve et, men der bliver kun et ‘skift’ og et eksperiment, hvis hun stadig kan have sig selv med i hele processen.
Skal hun udfordre sig selv, bevæger hun sig over i det naturalistiske og mere formgivende, hvilket hun viser stærke eksempler på, at hun også behersker og med fordel kunne udforske mere med succes. Det abstrakte udtryk med enkelte konturer, der understreger, at her er en fugl, en horisontlinje eller en bjergtop, er stadig Susannes foretrukne udtryk. Her føler hun sig hjemme og kan virke kunstnerisk på en optimal måde.
Susanne Flodgaard har en god fornemmelse for de abstrakte muligheder, og det sætter handlingen i gang. På en grov struktureret bund af spændende lag-på-lag og med blyantsstreger, kridt, fedtfarve, maling, transfer af tekster og tryk skaber hun værker i et enkelt og stilrent udtryk. Der er en spændende komposition og en lys og imødekommende afrundet farvesammensætning fra de gyldne, varme bløde farver over i det mere kontante, kølige og fremtrædende farvespil. Uanset, om hun vælger at bruge den ene eller den anden tone af farverne, får hun blødheden frem, og selv de kolde farver får hun til at virke varme ved hjælp af lys, skygger og former. Man får som beskuer lyst til at gå på opdagelse i hendes stoflige univers.
Susanne værdsætter det æstetiske, harmonien og det spontane sanselige udtryk, hvilket hun henter frem i sine billeder. Der er en nysgerrighed og mærkbar stor lyst efter at eksperimentere og skabe dynamik, balance og stilfærdige fortællinger – udsprunget af de nære oplevelser livet og mennesker kan berige os med.