D. 1. november 2023 var dagen, hvor jeg lavede min soloudstilling for Kunstforeningen MidtKunst i Regionshuset Viborg. Det blev en lang dag, da der var et stort ophængningsområde – og jeg havde mange værker med.
Væggene blev prydet af oliemalerier, mix media værker og endelig dugfriske grafiske værker. På den måde blev udstillingen repræsentativ for mit virke som kunstner, idet disse tre kunstgenre sammen danner de tre spor, som min kunst spænder over. Indtil videre…. Ingen kender vejen, så måske kommer der flere genre til på et tidspunkt.